Indhold:

Hightech produktet laminat

Naturtræ og innovativ teknologi – laminat fra LOGOCLIC®

Mere end 30 års forskning og udvikling gør laminat til et hightech produkt. Fremragende produktegenskaber som slidstyrke, holdbarhed, bæredygtighed og frihed for skadelige stoffer kendetegner laminat fra LOGOCLIC®.

Laminat – autentisk som ægte træ

Et laminatgulv er meget mere end blot en afbildning af naturlige overflader, for i vore dage virker laminat ofte så naturligt, at det næsten ikke er til at skelne fra ægte trægulve. Det bedste: Du alene bestemmer, hvor „ægte“ du vil have det.

Laminat er alsidigt – du kan vælge og vrage!

Foruden farven giver frem for alt åretegningen det ønskede naturlig udseende, som rækker fra svagt mønstret til meget levende. Højopløsende reproduktioner af de naturlige forbilleder garanterer i den forbindelse et absolut naturligt udseende, mens avancerede optiske testmetoder sikrer brædderne en ideel kombinationsevne. De findes i mange forskellige formater – som langt-, smalt- eller kompaktbræt.

Som at gå på ægte træ – laminat med effekt

For at komme så tæt som muligt på det naturlige forbillede, indarbejdes er fiber og porer i vores designs. Denne effekt er mærkbar, idet overfladen ikke mere er ensartet glat, men giver dig en haptisk, dvs. følelig oplevelse. Denne effekt muliggøres af moderne register- og poresynkrontryk, der også kan benyttes til andre designs, som f.eks. sten- eller metaloptik i fliseformat.

Individuel atmosfære takket være laminat

Hvorfor vente, til et nyt gulv får patina og et rustikt udseende? Med laminat bestemmer du fra starten, hvordan dit gulv skal se ud permanent. Nye trædesigns tilbyder rustikt udseende med unikt strukturerede overflader, der ser ud som børstet. Netop på denne baggrund kan man med laminat realisere mange usædvanlige og individuelle indretninger.

Bortskaffelse af laminat: hurtigt og nemt

Takket være gennemtænkte klikforbindelser er det en let sag at adskille vores laminat igen. Bortskaffelsen er lige så let: Enkelte brædder eller rester fra lægningen kan uden problemer bortskaffes via husholdningsaffaldet. Større mængder, som f.eks. komplet kasserede gulve, bør du aflevere direkte på en genbrugsstation.

Laminat er ikke farligt affald

Brugt LOGOCLIC® laminat er ikke „farligt affald“, der er dyrt at bortskaffe. Tværtimod: Du kan endda selv brænde laminatet, da det overvejende består af træ og der ikke afgives nogen skadelige stoffer ved forbrændingen. Overhold dog i den forbindelse de lokale bestemmelser!

Laminat kan genbruges!

Nye metoder tillader delvis genbrug af laminat: Hakket til spåner, kan en stor del af gulvet genbruges i produktionsprocessen. Som kultursubstrater kan spånerne endda bruges i land- og havebrug.


op

CMS